Artikler
Sådan får du gode billeder
Gode billeder til hjemmesider, foldere og markedsføringsmateriale generelt kan være svært at få. Men det er tydeligt, at hjemmesiden får et løft, hvis du har gode nærværende billeder på den.
Foto med et glimt i øjet
Jeg vil gerne spare dig for at bruge penge på såkaldte ”stock-fotos”, som du får fra fototjenester på nettet. Dine kunder ser med det samme, at disse billeder ikke har det personlige præg, der fortæller om dig og din virksomhed.
Kik forbi mit fotoalbum på Flickr, og se om der er noget du kan bruge.
Det er ikke dyrere at bruge mine billeder, end at hente dem fra fototjenesterne. Men hvorfor ikke bestille en fotooptagedag hos dig, hvor vi tager de billeder, du skal bruge til dit materiale. Vi aftaler sammen en fast billig pris, og derefter får du alle billederne fra dagen leveret og behandlet i Photoshop i formater der passer både til print og til web.
Se eksempler på billeder:
Unikke fotos giver unik identitet
Når det kommer til fotos af dine produkter, din virksomhed eller dine medarbejdere er det min vurdering, at det er fornuftigt at investere i gode billeder. Når jeg tager billeder på en opgave, sørger jeg altid for at tage mere end rigeligt. Disse “overskudsbilleder”, får du selvfølgelig også, når opgaven er slut. Derfor vil du bagefter have et billedbibliotek, som du kan tage fra bagefter. Når det er dine egne fotos der bliver brugt, er du sikker på, at de ikke på et tidspunkt dukker op hos en konkurrent, hvis du bruger producentens egne billeder. Desuden slipper du også for at bruge fotos fra foto-tjenester på nettet. Disse billeder oser af manglende personlighed, og det vil er det indtryk det vil give modtageren af dit materiale.







