Søgemaskineoptimering gav topplacering på Google

Søgemaskineoptimering hjælper din hjemmeside til at blive fundet på Google. Derfor skal du altid arbejde med din Google-strategi og det er som resten af hjemmesiden en opgave, der aldrig er færdig. Det er den sandhed, du må se i øjnene, når du skal indkøbe en ny hjemmeside til din virksomhed, og du dernæst ønsker, at den skal blive fundet på nettet. Derfor skal du først og fremmest sikre dig, at din hjemmeside er let at vedligeholde. Passivhus Nordvests hjemmeside har netop den kvalitet – og derfor er den succesfuld.

Er du interesseret i, at læse mere om strategien bag Passivhus Nordvests hjemmeside, kan du kikke forbi min blog, hvor jeg går mere i detaljen med denne.

– og husk. Er du nysgerrig, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Få din egen Google-strategi til Søgemaskineoptimering

Der er flere måder, hvorpå jeg kan hjælpe dig. Jeg kan fuldstændigt tilrettelægge og udføre din Google-strategi for dig, eller du kan få mig til analysere din hjemmeside og lave en udførlige køreplan, for hvad du kan gøre for at gøre din hjemmeside bedre. Den første løsning er selvfølgeligt mere tidskrævende for mig end den sidste, men er du selv ikke så internetkyndig, vil du få mest ud af, at jeg laver i hvert fald nogen af opgaverne for dig.

Hurtigt kvalitetsindholdindhold på hjemmesiden

”Content is king,” siger de på engelsk, og når det gælder hjemmesider har det aldrig været mere rigtigt. Derfor bruger jeg primært Word Press, der tidligere er blevet kåret til verdens bedste open source content management system. Det er har hjulpet mig til let at kunne opdatere Passivhus Nordvests hjemmeside. Da netværket primært er et interesseprojekt, er det vigtigt, at det ikke bruger for meget af min tid.

På side 1 i Google

Søgemaskineoptimering for Passivhus Nordvest

Søgemaskineoptimering for Passivhus Nordvest

Da vi startede netværket i Thisted og på Mors og hjemmesiden den 1. Juli 2010, var det fra udgangspunktet min klare ambition, at www.passivhusnordvest.dk skulle være en af Danmarks bedst besøgte hjemmesider inden for passivhuse og superlavenergi. Dette var ikke nogen let opgave, da markedet primært er domineret enten af interessenter, der har været på markedet længe eller som er meget store – som f.eks. Rockwool og Isover.

Medicinen for den syge placering på Google har været indhold, indhold og atter indhold. Indhold placeret på hjemmesiden, og indhold distribueret på nettet gennem online tjenester, overvågning af interessenter og nettet generelt. På grund af dette arbejde, er Passivhus Nordvests hjemmeside nu på side 1 på Google med de søgeord, som jeg har besluttet skal rangere højt. Men herfra begynder det lange seje træk mod toppen.

Aktivistisk tilgang

”Begejstring sælger” har været det styrende begreb ved markedsføringen af Passivhus Nordvest. Det har resulteret i, at vi nu afholder de bedst besøgte fyraftensarrangementer inden for lavenergibyggeri i Thisted og Mors, ja formentligt i hele Nordjylland, og hjemmesiden er én af Danmarks mest besøgte passivhus-hjemmesider.

Der er selvfølgeligt brancher, hvor du bør lægge låg på begejstringen, men moralen er rigtig nok. Kan dine kunder se, at du er stolt af dit produkt, og du finder glæde i at sælge det, giver det dig en god portion troværdighed. Derfor er altid godt, hvis denne begejstring for arbejdet skinner igennem på din hjemmeside. I langt de fleste tilfælde er det min påstand, at indhold, begejstring og kærlighed til produktet sælger mindst ligeså godt som den kølige overdesignede markedsføring. Bare tænk på Lars Larsens ”hjemmelavede” reklamer.

Relaterede nyheder