fbpx

Hydra-Comp, der laver hydraulik, fra Skive har fået nye kontorbygninger. Til kontorerne havde de behov for udsmykning. I stedet for at købe kunst, som de ville have større eller mindre tilknytning til, besluttede de at hænge fabrikken op på væggene. Produktionsvirksomheder er så godt som altid fyldt med gode historier, og det er disse fortællinger Hydra-Comp besluttede at udsmykke kontorerne med. Sammen arrangerede vi en fotodag og efterfølgende udvalgte vi de billeder der skulle på væggen.

Resultatet blev forrygende og de 1,5 meter brede kollager giver et fantastisk og vedkommende indtryk af virksomheden. Det var en god opgave at få lov til at lave.

Klik på billedet for at gøre galleriet så stort som muligt

Hydra-Comp sendte mig et billede af det færdige resultat

Unik Kontorudsmykning

Processen i opgaven var enkel at gå til. Vi aftalte sammen en dag, hvor jeg kom ned på virksomheden. Medarbejderne var orienteret om jeg kom, og de var alle indstillet på at få det bedste ud af dagen. Herefter fik jeg en rundvisning på virksomheden for derefter at blive sluppet løs på egen hånd.

Jeg gennemfotograferede så alle de ting, jeg fandt interessant eller som virksomhedens ledelse ønskede at fremhæve. Dette blev til ganske mange billeder. Billederne sendte jeg til Hydra-Comp, der satte sig ned og udvalgte de billeder de ville bruge. Herfeter printede jeg dem, og fik sat op på tynde aluplader. Dette giver et lidt råt, industrielt look der passer godt til kontorer.