Hvis du gerne vil have en “umulig” baggrund på dine portrætter er det mest almindeligt, at fritlægge billederne. Men hvis du på forhånd ved, hvordan dine billeder skal bruges, kan du vælge at lade dem tage på en grå baggrund. Baggrunden skal helst ramme det der i Photoshop-sprog hedder 50% grå, hvorefter det med Photoshops lag-funktioner er let at blande baggrund og portræt.
De første billeder viser, hvordan vi gjorde det til Vizualls personalebilleder. Derefter Opmatic med et lidt mere stilistisk high-techbillede. Til sidst et selvportræt, hvor den har fået fuld gas.