Så er der godt nyt til boligejere med ondt i varmeregningen. I hvertfald i Nordvestjylland. En gruppe ansvarsfulde håndværkere har skabt deres eget energinetværk med udgangspunkt i BedreBolig-konceptet. Og vi har være så heldige at få lov til at lave deres hjemmeside. Tag selv et kik på Thy Energinetværk.
Hjemmeside til håndværkere
Hjemmesider til håndværkere burde ikke være svære at lave. Typisk vil håndværkerne gerne have kontaktoplysninger, detaljer om deres bedste projekter med billeder, eventuelt en beskrivelse af eventuelle fradragsmuligheder og måske en liste med deres leverandører og beskrivelser af de produkter de bruger. Det er ikke kompliceret. To ting kan dog give udfordringer. Den ene er, at en hjemmeside til håndværkere sjældent må koste ret meget og den anden er, at markedet er domineret af én aktør, der i den grad har forstået det første punkt.
Aktøren løser typisk opgaven ved at levere en standardløsning i software de selv ejer med lang binding, samtidigt med at indholdet, som f.eks. leverandørlister er standardvarer og ikke nødvendigvist afspejler håndværkerens reelle leverandører. Det betyder, at denne hjemmeside til håndværkere ikke afspejler virksomheden og binder håndværkeren til en kontrakt og til software, der ikke kan benyttes af andre end leverandøren. Det er uheldigt.
Hjemmeside med indbygget frihed
Hjemmesiden til Thy Energinetværk har tekster skrevet på baggrund af samtaler med håndværkerne, der er involveret i projektet, og prisen er holdt helt i bund ved at benytte gratis software og en af os kendt skabelon, der kan skræddersys til alles behov. Alt bygget op i WordPress, der er såkaldt Open Source Software. Det betyder at denne hjemmeside til håndværkere ikke kommer med nogen bindinger overhovedet.
Det er vigtigt for os, at vores kunder vælger os, fordi de har lyst og ikke fordi de er bundet af stive og uigennemskuelige kontrakter. Den største sikkerhed du som kunde kan have, er at du kan fyre din leverandør i samme øjeblik, du kan få noget bedre et andet sted. Det giver frihed og tryghed og sikrer dig mod uforudsete udgifter.
Er du også interesseret i en hjemmeside som denne hjemmeside til håndværkere, så klik ind og se, hvordan du kan få en billig hjemmeside med indbygget frihed.