Jeg har haft den store fornøjelse, at forberede husstandsvindmøllen THYmøllens debut på dyrskuet den 12. juni 2010. THYmøllen er en husstandsvindmølle med fokus på kvalitet og driftssikkerhed. Her er et udpluk fra THYmøllens egen hjemmeside:
“En Thymølle er bygget til at holde – Længe.
THYmøllen bliver produceret på Grønkjær’s maskinværksted i Thy, hvor de har 30 års erfaring i den grundlæggende konstruktion af
THYmøllen. Samtidigt står der i Thy THYmøller, der har kørt i 25 år.
Der er selvfølgeligt topmoderne komponenter i din THYmølle, men den er bygget efter samme håndværksmæssige principper. Vindmøllen bliver konstrueret med en sikkerhedsfaktor på 3 – Det betyder at alle komponenter kan klare 3 gange større påvirkning end påkrævet.
Når du bliver gammel, så kører din husstandsvindmølle stadig.”
Produktet THYmøllen har købt af mig inkluderer blandt andet: Hjemmeside, foto, video og tekst.
Læs mere om produktfotos her.
[nggallery id=14]
Fuld fart på produktionen af marketingsmateriale
Der er ikke lang vej fra tanke til handling i Thy konstaterede jeg, da Leif Pinholt, en af ophavsmændene til Thymøllen, kontaktede mig for at få lavet marketingsmateriale og hjemmeside til THYmøllen. Hjemmeside, foto, video, folder og visitkort ville han gerne have lavet på en uge. Jeg tog udfordringen op, da jeg jo aldrig har følt mig hæmmet af en 37 timers arbejdsuge. Stort set alt materiale kunne produceres lokalt i Thisted, så det var jo bare om at komme i gang.
Her kan du læse mere om billige hjemmesider fra Bertel Bolt Kommunikation
Hjemmeside med salgsargumenter
THYmøllens hjemmeside er baseret på en skabelon fra Elegant Themes og derved tilpasset med specialdesignede ikoner, unikke fotos og et logo. Det betyder, at skabelonen nu er ganske langt fra den hjemmeside, der oprindeligt blev designet fra Elegant Themes.
THYmøllens Hjemmeside er bygget op omkring syv salgsargumenter, der skal være med til at give kunden tryghed – og hjælpe ham i hans argumentation i beslutningsprocessen. Det har ikke været svært at finde gode argumenter til vindmøllens hjemmeside, da THYmøllen har kørt i Thisted Kommune i mere end 20 år uden problemer. Møllen er produceret i Thy af Grønkjærs Maskinværksted og er bygget af standardkomponenter. Dette er budskabet på den nye hjemmeside. At den er lokal fra Thisted, den er driftssikker og let at vedligeholde.
Roll up, visitkort og reklamefolder.
Det første, der blev sat i værk var produktionen af fotos, der skulle være centralt både på THYmøllens hjemmeside og i det øvrige marketingsmateriale. Der skulle også produceres en roll up på ganske kort tid. Heldigvis kunne Skrannies Skilte og reklame i Thisted producere denne på ganske kort tid. Det betød, at jeg kunne vende tilbage til hjemmeside, visitkort og folderen. Visitkort er sjældent billige, men jeg fandt en leverandør, der både kunne levere visitkortene relativt hurtigt og relativt billigt. Skal ting gå stærkt, koster det som regel mere.
Folderen blev bygget op omkring de samme salgsargumenter, som potentielle kunder til THYmøllen også kan finde på møllens hjemmeside. Her arbejdede tiden dog imod os, og folderen blev lavet således, at den så godt ud, når den var trykt på en almindelige printer. Det er simpelthen ikke muligt, at få lavet en tryksag på trykkeriet på blot et par dage. I Thisted er det i hvert fald svært.
Her kan du læse om reklametekster der sælger fra Bertel Bolt Kommunikation
Hjemmeside, folder, visitkort og roll up afleveret og pakket
Det var en glad Leif Pinholt, der modtog det samlede materiale i form af en cd med alle de fotos der var blevet taget, alle filer der var blevet brugt i produktionen og selvfølgeligt foldere, visitkort, roll up og hjemmesiden. Alt sammen i rigelig tid til at blive præsenteret på Dyrskuet i Hurup Thy. Samtidigt nåede Google også at indeksere vores hjemmeside, således at kommende kunder lettere kan finde siden.