Sidst på sommeren fik jeg mulighed for at lave 3 instruktionsfilm til Thisted Kommune, der instruerer borgerne i brug af elbiler. Elbilerne er stillet til rådighed af Thisted Kommune og kan lejes gennem letsgo.dk.
Instruktionsfilm – processen
Før vi lavede instruktionsfilmene aftalte jeg med Thisted Kommune hvilke faser der skulle beskrives og hvilket omfang filmene skulle have. Det er vigtigt at sådanne film ikke er særligt lange, da de ellers kun ville henvende sig til de allermest interesserede. Hovedopgaven er selvfølgelig at fortælle, hvordan borgeren gø. Sekundært skal instruktionsfilmene også efterlade et indtryk af, at det er let.
Første fuldførte jeg et manuskript til speaken og lavede en drejebog for opgaven. Drejebogen beskrev, hvilke optagelser vi skulle bruge og hvor lang tid de vil tage. På den måde kunne vi ret præcist sige hvor lange instruktionsfilmene ville blive.
Speaken blev lavet i samarbejde med Radio Limfjord, der leverede speak til en konkurrencedygtig pris.
For at kunne lave instruktionsfilmene på et overkommeligt budget, laver jeg optagelserne alene. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer og begrænsninger, men til projekter af denne type er omkostningerne vigtige at holde under kontrol