fbpx

Nationalpark Thy konkurrence: Friluftsrådet har udpeget Thisted Kommunes forslag til vinder af Nationalpark Thy konkurrencen, hvor præmien er 250.000 kroner. Forslaget er i høj grad baseret på smartphone-app, der bliver lavet af Bertel Bolt Kommunikation og Blake & White.

Design: Blake & White

Fokus i udviklingsarbejdet med den kommende applikation til smartphones har været elektronisk naturformidling til Nationalpark-konkurrencen. Applikation udgør en del af Thisted Kommunes vinderforslag, hvor den anden del drejer sig om naturfitness.

Friluftsrådet skrev i sin begrundelse for, at Thisted Kommune skylde vinde denne nationalpark-konkurrence, at kommunen har skabt et koncept, der kan bruges i hele Nationalpark Thy af en meget bred målgruppe. Det er Nationalpark Thys ønske, at flere børn og unge skal få lyst til at bruge naturen, og en app som denne giver en platform, der kan være med til at få dette til at ske.

Naturformidling i Nationalpark Thy med lav miljøpåvirkning

Vi har aldrig nydt naturen så meget, som vi gør i dag. Dette har skabt sit eget paradoks. Jo mere vi bruger naturen, des mere slider vi på den. Skiltning i naturen er én af de ting, der er med til at skæmme den. Ved at deltage i Nationalpark Thys konkurrence har Thisted Kommune budt ind med en løsning på, hvordan vi kan gøre skiltningen digital og bærbar.

Naturvejleder Søren Michelsen Krag ved Thisted Kommune fortæller at der i udviklingsarbejdet har været meget fokus på leg og udforskning. Den kommende app har lært meget af det populære geo-caching.

Søren siger, at brugeren af smartphone applikationen vil få mulighed for at svare på gåder og quizspørgsmål. Ligeledes vil der være leksikon-agtige opslag om dyr og planter, der relaterer direkte til det område brugeren befinder sig i, når opslaget foretages.

Nationalpark Thy konkurrence giver helt ny tilgang til navigation på mobilen

Design: Blake & White

Selve koncept-formuleringen er foretaget af Bertel Bolt Kommunikation i samarbejde med Blake & White. Her har arbejdstesen, vores dogme, været at vi skal tage udgangspunkt i den udfordring, der er med internetforbindelse i afsides områder. Samtidigt er selvsamme internetforbindelse en barriere for at få turister til at bruge den pga. af høje roamingpriser.

Derfor bliver applikationen udført således, at brugeren kan få fuld udnyttelse af app’en – selv uden internetforbindelse. Formidlingen kommer til at foregå ved, at applikationens information bliver kaldt frem ved hjælp af gps-lokalisering, og Jakob fortæller, at der er blevet gjort et stort arbejde for at kunne få kortet over hele Thisted Kommune ned på brugerens telefon.

Billederne repræsenterer et tidligt stadie i udviklingen og er derfor ikke et udtryk for det færdige produkt.