Robotplæneklipper: Jeg besøgte indehaveren af Robothaven, hvor de sælger de smarte italienske Ambrogio robotplæneklippere. Her kørte en AMBROGIO TWENTY ELITE rundt på plænen. Dette er en minirobotklipper, der kun vejer 7 kilo og måler 42 cm. På trods af dette klarer den hele 1000m2 plæne med et skær på 18cm. Det gør den til en meget effektiv robotplæneklipper og et virkeligt godt bud på den optimale plæneklipper.
Filmen kom i stand, da jeg længe havde haft lyst til at sætte et GoPro-kamera på ryggen af en haverobot. Jeg har tidligere fotograferet til Robothaven i forbindelse med den nye hjemmeside, hvor alle billeder af indehaver Jacob Hald er taget af mig.
Men en timelapse med GoPro er ikke helt nok. Jeg ville gerne fortælle den historie, jeg er sikker på at alle købere af robotplæneklippere fortæller sig selv og hinanden. At livet i haven bliver en leg, når græsset slås af en robot. Derfor fik jeg Jacob til at nyde en pilsner, mens han afslappet så på at den lille robotplæneklipper klarede arbejdet for ham. Disse optagelser er lavet med mit lille Nikon Z6 med en Ninja V recorder. Dette er en utrolig, ja næsten ubegribelig, stærk kombination, der laver video der er helt utroligt let at få til at se godt ud. En sådan opsætning har ikke den mobilitet og fleksibilitet, som et dedikeret videokamera. Til gengæld koster det kun en fjerdedel.
Du er velkommen til at sende mig en besked, hvis du selv kunne bruge sådan en lille film til at markedsføre dit produkt på sociale medier. Jeg lover dig, at du bliver overrasket over, hvor billigt vi kan gøre det. Se mere om video her
Du finder de bedste robotplæneklippere hos robothaven.