fbpx

Eventvideo: Danmarks største motorcykeltræf, Thy Træf, er godt overstået. Over 5.000 motorcykelentusiaster, bikere og frivillige har besøgt Iruplund lige uden for Kolby og har holdt en kæmpe fest.

Vi var så heldige, at blive hyret til at lave tre videoer fra Thy Træf, der viste, hvad der skete i løbet af træffet. Baggrunden for beslutningen om at bruge ressourcer på video frem for at beskrive begivenheden med tekst, var en vurdering af, at video kunne give en langt mere levende repræsentation af træffet. Desuden kunne vi give et tilbud, der matchede en tilsvarende journalistisk skrevet opgave.

Thy Træf-video – Massiv succes

Mere end 10.000 fulde afspilninger af de tre videoer blev det til på under fem dage, hvilket var en bragende succes. Videoerne viser træffet og deltagerne som de er og lader dem komme til orde. Dette ud fra betragtningen om, at glade deltageres udsagn om træffets kvaliteter er den bedste og mest troværdige markedsføring af Thy Træf. Og deltagerne var samtidigt også meget glade for, at få lov til at udtale sig. Generthed er ikke et karaktertræk, der slår igennem hos bikere.

Temaer besluttet på forhånd

Allerede før Thy Træf startede havde vi sammen besluttet, hvad videoerne skulle fortælle om træffet. Den første video dækkede arrangørernes forventninger, den anden video fortalte om bikernes Thy Træf og den sidste video skulle sætte fokus Billy Cross’ optræden og kåringen af den flotteste motorcykel på træffet. Videoerne skulle være omkring 3 minutter i længden, da det er en passende længde for denne type videoer. Lang nok til at vise, hvad der sker og kort nok til ikke at være kedelig.

Thy Træf 2014 var en af årets sjoveste opgaver.

 

[flat_button text=”Mere om video til dig” title=”Flat Button” url=” https://bertelbolt.dk/video/” padding=”20px 60px” bg_color=”#59CCF2″ border_color=”#1C99C2″ border_width=”2px” text_color=”#FFFFFF” text_size=”20px” align=”right” target=”_self”]