fbpx

Det der gør WordPress fantastisk, er ud over brugervenligheden, den lette adgang til tilføjelser, plugins, der kan udvide funktionaliteten til præcist det, du har behov for. Med over 15.000 plugins allerede til rådighed for brugerne, er der store chancer for, at der allerede er en plugin, der passer til dit behov. Du kan godt komme til at bruge lang tid på at søge efter plugins. Det har jeg gjort, og denne liste er en samling af de plugins, jeg det sidste års tid har haft størst fornøjelse af.

Har du Spørgsmål/kommentarer, er du meget velkommen til at bruge kontaktformularen.

[info] Læs mere om hjemmesider i WordPress fra Bertel Bolt Kommunikation.[/info]

AddThis Social Bookmarking Widget

Addthis giver dig mulighed for at tilføje ikoner og links til forskellige sociale tjenester, hvor Facebook og Twitter selvfølgelig er de mest kendte. Men Digg, Delicious og hvad har du kan også sættes ind, så du kan roligt slå dig løs. Samtidig giver AddThis dig mulighed for at få statistik på, hvor mange der har brugt det til at vise dine sider på sociale medier. AddThis giver dig et fornuftigt udvalg af forudindstillede knapper, men giver dig også mulighed for selv at sammensætte en kombination, der passer dit behov.

AddThis Social Bookmarking Widget

 

Broken Link Checker

Som navnet siger – en lille plugin, der advarer dig, hvis du har døde links på din hjemmeside.

Broken Link Checker

 

Fast Secure Contact Form

Alle bør have en kontaktformular. Også selv om du som jeg synes, at det er meget rarere at klikke på et emaillink og smide en mail. Min erfaring siger mig, at besøgende på en side faktisk gerne udfylder kontaktformularen, hvis den er lige ved hånden, og Fast Secure Contact Form er relativt let at sætte op – selvom det kan være noget uoverskueligt ved første øjekast. Når du bagefter er kommet i gang med FS Contact Form, har programmet mange muligheder for at skifte grafikker ud, ændre udseende, benytte Captcha og meget mere.

Fast Secure Contact Form

 

Google Calendar Events

Der er ikke noget, der signalere nedtur som en tom kalender på hjemmesiden. Derfor skal du sikre dig, at din kalender er let at opdatere, hvis du vil have en på din hjemmeside. Som Google-discipel er dette plugin’en for mig. Google Calender Events tager et feed fra en af dig specificeret Google-kalender. Det betyder, at du, hvis du bruger Google, ikke behøver at vedligeholde flere kalendere, for at holde din hjemmeside up-to-date. Det er vigtigt fordi, hvis du vil holde din hjemmeside opdateret, er det vigtigt, at du holder dine arbejdsprocesser så simple som overhovedet muligt. Google Calender Event tilføjer kalender-aktivitet på mine hjemmesider, uden at tilføje ekstra arbejde. Det er noget der virker.

Google Calendar Events

 


 

NextGEN Gallery

Mit første billedgalleri, som jeg har haft mange fornøjelige stunder med, og som jeg stadigt bruger hist og her. Fordelen ved denne plugin er den store grad af brugervenlighed. Det er meget let at lave billedgallerier og komme igang med at sætte dem ind på siden. Desværre synes jeg, at have noteret mig, at Google tager enddog meget lang tid om at indeksere billederne i gallerierne, og noget siger mig at fejlen ligger hos NextGen, selvom Google tilsyneladende er berygtet for langsom billedindeksering. Det korte af det lange er, at du kan lave flotte og velfungerende billedgallerier som dette om Pentagonbesøget i Thy, og det er godt nok til at kvalificere plugin’en til en plads på listen.

Endnu et billedgalleri lavet med Nextgen

NextGEN Gallery

Newsletter af Satollo

Du bør have et nyhedsbrev, hvis du sælger noget på nettet, driver en forretning, forening, eller bare et eller andet, hvor du gerne vil overbevise nogen om dine egne fortræffeligheder. Der er sagt mange kloge ting om nyhedsbreve rundt omkring. Find et podcast af Ib Potter, Thomas Rosenstand eller en helt tredje og bliv overbevist. Melder folk sig til dit nyhedsbrev har de allerede indikeret, at de er interesseret. Derfor er nyhedsbreve en mulighed for at kommunikere med mennesker, der allerede er eller tænker på at blive kunder.

Satollos Newsletter-plugin giver fine muligheder for at lave nyhedsbreve, og have abonnementslister, og ønsker du at lave statistik på dine udsendelser, er der en pro-plugin til salg også. Fin plugin, der lige kræver at man kikker tingene ordentligt igennem, men så er du også klar til at sende personlige mails ud til mange mennesker uden at anstrenge dig.

Newsletter 

 

Transliterado

Lader du WordPress lave navngivne URL’er for dig,så kender du også problemet med at dine URL’er ser trælse ud, hvis din indlægstitel indeholder æ, ø og å. Transliterado redder dette ved at lave æ om til ae, ø til oe og å til aa. Det er en lille ting, men det er en lille ting, der fjerner et element du ellers konstant skulle være opmærksom på.

Transliterado

 

W3 Total Cache

W3 Total Cachegiver dig et utal af knapper at skrue på

Google er gået hen og blevet “speed freak,” så alene derfor er det klogt at se på, hvor hurtigt din hjemmeside loader. Til det kan du bruge Googles Page Speed Analyser, og den vil lynhurtigt fortælle dig, at du har gjort klogt i at køre W3 Total Cache. Jeg har overhovedet ikke udtømt mulighederne i denne plugin, da den giver dig utroligt mange muligheder. Blandt andet kan den hjælpe dig med CDN, Content Delivery Network, hvor du ligger sides ressourcer ud på eksterne servere, således at dine gæster browsere kan loade indhold fra forskellige kilder, hvilket igen giver hurtigere pageloads. Et hurtigt kik på kildekoden hos Matt Cutts’ hjemmeside afslører, at han bruger systemet til sin blog, hvilket alt andet lige er en fin anbefaling. Cutts er chef for Webspam-afdelingen ved Google.

 

Hvis du vil gå i dybden med denne plugin finder du en grundigere indførsel i programmet hos WordPress Beginners.

W3 Total Cache

 

WordPress SEO

Programmet fra Yoast, aka. Joost de Valk, gør søgemaskineoptimering af dine hjemmesider let. Programmet hjælper dig med at

Søgemaskineoptimering fra Yoast

lave gode sidetitler og meta-beskrivelser, og giver dig samtidigt mulighed for at indlejre breadcrumbs på din hjemmeside, lave XML sitemaps og meget mere. Programmet er meget let at bruge og kan klart anbefales, hvis du ikke allerede bruger et tema, med mulighed for dette.

WordPress SEO lader dig:

[checklist]

  • Redigere indlægstitler og metabeskrivelser
  • Redigere Robots metabeskrivelser til hvert enkelt indlæg
  • Lave Kanoniske links til kategorier og tags
  • Lave breadcrumps, der kan lette navigationen på sider med mange niveauer i navigationen
  • Lave XML-sitemaps, der er direkte integreret i det SEO-arbejde, du laver gennem WordPress SEO
  • Lave RSS-forbedringer
  • Redigere din Robots.txt og .htacces

[/checklist]

WordPress SEO

WPML Multilingual CMS

Sprogversionering på hjemmesider er aldrig let, og det er altid arbejdskrævende. Sjovt nok forestiller jeg mig, hver gang jeg går i gang, at det er en simpel proces, hvor fokus kun kommer til at ligge på den tekniske udførsel på WordPress-hjemmesiden. Men sådan bliver det aldrig helt. Min holdning er, at har du en hjemmeside på Dansk, Engelsk og Tysk, så er det pinedød nødvendigt, at den informationen, de forskellige sprog indeholder har samme kvalitet. Derfor kommer jeg til at bruge lige så lang tid på at holde folk til ilden, når teksterne skal skrives, som når de skal uploades. Og hvis jeg samtidigt ikke forstår det sprog, der skal uploades på hjemmesiden, skal jeg holde tungen lige i munden.

WPML Multilanguage CMS

I tidligere opgaver har jeg gået uden om WordPress, når der skulle laves hjemmesider med sprogversionering, og derfor er mit største flersprogede projekt, www.mbpgroup.eu udført i Drupal, da det i udgangspunktet burde være lettere at gå til.

WPML Multilingual CMS er dog om muligt endnu lettere at gå til, end det jeg tidligere har brugt i Drupal. Du skriver blot din tekst i hjemmesidens første sprog, og derefter kan du med rullegardinet, vælge at oversætte artiklen. Fra din side- og indlægsliste, får du et “plus-ikon”, der også giver dig mulighed for at oversætte allerede eksisterende tekster. Sprogversionering af hjemmesider er aldrig let, men med WPML Multilingual CMS får du dog et godt værktøj til hjælp. Programmet er blevet kommercielt og kan ikke længere hentes fra WordPress.org. Umiddelbart er det dog et billigt program, der virkeligt kan være en god hjælp.

WPML Multilingual CMS

MudSlideShow

Her har du endnu et billedprogram, der gør det muligt, at indsætte Flickr-fotos i dine indlæg og sider. Programmet giver dig mulighed for både at lave slideshows og indsætte enkeltbilleder fra dine mange Fllickr-sets.

MudSlideShow

 

Awesome Flickr Gallery

Et nyt plugin i min verden, men en plugin, der gør det enkelt at lave Flickr-gallerier på hjemmesiden, og giver dig mulighed for at præsentere galleriet fornuftigt på et indlæg eller en side. Du indsætter gallerier ved hjælp af shortcordes genereret af programmet.

Awesome Flickr Gallery

 

Fælles for de Flickr-plugins jeg har prøvet, og som jeg nævner her, er at de ikke for alvor trækker nørderiet ud af, at indlejre Flickr på hjemmesiden, hvilket er en stor skam. MudSlide Show er det tætteste jeg er kommet på en plugin, der har den brugervenlighed en wordpress-udvidelse bør have.