Alt for mange virksomheder har plakater hængende, der ikke har noget som helst med dem selv at gøre. Et reklamebillede for smør, lavet af Bakkedal – Et pænt billede, der intet siger om din virksomhed. Et motiv, der lige så godt kunne hænge i en møbelbutik.
Men hvorfor ikke bruge vægpladsen til noget, der faktisk siger noget om jer selv?
Når man investerer tid, kræfter og penge i at skabe et stærkt brand – både udadtil og indadtil – så er det en oplagt mulighed at bruge billeder fra virksomhedens egen hverdag. Billeder af produktionen, medarbejderne, stemningen, historien. Det, der faktisk gør jer unikke.
Vis stolthed – og styrk brandet
Når gæster, samarbejdspartnere eller kommende medarbejdere træder ind ad døren, danner de sig lynhurtigt et indtryk. Med autentiske billeder på væggene viser I, at I:
- Er stolte af det, I laver
- Værdsætter medarbejdernes indsats
- Tager jer selv seriøst som virksomhed
- Har en stærk visuel identitet
Det skaber tillid. Og det er god branding – også internt.
Produktionen rummer stærke motiver
Rigtig mange produktionsvirksomheder har fantastiske visuelle muligheder lige ude på gulvet. Maskiner i bevægelse. Materialer. Hænder i arbejde. Lys, støv og koncentration. Alt det, der normalt foregår bag dørene, men som faktisk er hele jeres eksistensgrundlag. Hvorfor ikke få det frem i lyset?
Sæt de billeder op i receptionen, på gangene, i mødelokalerne. Det gør en forskel.