En opgave med mange ting, der kunne gå galt
For små 14 dage siden blev jeg færdig med spillerportrætter til Mors-Thy Håndbold. Fantastisk opgave. Men også en opgave, jeg var super tændt op til.
Når du har et helt håndboldhold plus det løse, er der mange ting, der kan forstyrre. Jeg gennemtænker altid alle scenarier. Plan A, plan B, plan C. Den her opgave var i den grad gennemtænkt.
Opstillingen var nærmest to studieopstillinger i én: en til gruppebilledet, og en større og mere komplet til selve spillerportrætterne. Jeg havde altså to fotostudier med.
Kæp i hjulet, allerede før vi gik i gang
Vi skulle stille op klokken 11:30. Der kom den første kæp i hjulet med det samme. Ingen havde fortalt håndboldspillerne det, så deres træning sluttede først klokken 12, og jeg skulle være færdig med at stille op klokken 12:30.
Det tager en time at stille et helt fotostudie op. Jeg måtte rigge det ud på sidelinjen, så godt jeg kunne, og lynhurtigt skubbe det hele på plads, da spillerne var færdige. Det gik lige akkurat.
Det var med andre ord et high volume fotoshoot med et hurtigt turnaround. Normalt bruger jeg meget tid på at coache dem, jeg tager portræt af. Her var det professionelle håndboldspillere, der kendte proceduren, defineret af divisionsforeningen. Det gav ikke meget handlefrihed, men gjorde til gengæld opgaven lettere. For divisionsforeningen er det lige så vigtigt at se t-shirten som at se spilleren. Den kæmpe fokus på ansigt, jeg normalt har i portrætter, var ikke helt så vigtig her.
Et rudimentært lysoplæg – og en bedre løsning
Divisionsforeningen havde leveret en fotoguide til spillerportrætter. Den var i bedste fald rudimentær. Der stod, man skulle bruge et key light, et rim light og et fill light. Men ikke noget om blænde, størrelsen på softboxe, eller hvilket objektiv billederne skulle tages med.
Når jeg selv laver portrætopgaver, hvor der skal flere fotografer på, leverer jeg altid en fuld 3D-visualisering af fotostudiet og de instrumenter, der skal bruges. Det giver det mest homogene udtryk på tværs af fotografens arbejde. Det ville være en god idé, hvis divisionsforeningen kiggede på det. Jeg hjælper gerne, hvis det er.
Billederne blev alligevel rigtig flotte. Det er jo professionelle atleter. Der er ikke så mange dobbelthager, der skal skjules. De er ret lette at få til at se godt ud.
Vi startede klokken 13. Klokken knap 4 fik jeg en bold i nakken – træningen var i gang igen. Nedpakningen af fotostudiet blev lige så kaotisk som opstillingen. Men det er noget, jeg har lært at leve med.
Atleter har andre prioriteter, og det må man respektere
Jeg har også lavet billeder til landsholds styrkeløftere. Der er simpelthen noget, der er vigtigere for atleter end at få taget billeder. Det må man respektere.
Jeg synes selv, opgaven blev løst smadret godt. De billeder, vi fik lavet, er måske nu blandt de bedste spillerportrætter i ligaen.
Hemmeligheden bag et godt portræt
Så hvad er hemmeligheden bag et godt portræt? For mig er det coaching. Vi skyder direkte til en computer, så spillerne kan se et stort billede af, hvordan de ser ud, og vi kan korrigere lynhurtigt, hvis der er behov for det.
Den arbejdsmetode, coaching og visualisering, giver tryghed. Og det gør, at billederne typisk bliver rigtig gode.
Fed opgave. Tak til Mors-Thy Håndbold. Jeg håber, de får en fantastisk sæson. Der er i hvert fald krudt i spillerne.
