Tandlæger og advokater var ifølge min far de eneste, der har brug for et Leica-kamera. Og alligevel står jeg her: en halvgammel (og lidt småtyk) fotograf med et Leica Q3 43 i hånden. Efter et helt år med kameraet er jeg stadig ualmindeligt tilfreds – og det er egentlig det vigtigste udgangspunkt for denne anmeldelse.
Det her er ikke en “first impressions”-gennemgang. Det er erfaringer fra et kamera, der har været med i skoven, på stranden, i regnvejr, på job og i hverdagen. Et kamera, jeg faktisk bruger.
Vejen til Leica Q3 43 – fra Fuji til tysk håndværk
Mit indtog i fast-optik-verdenen startede med Fuji X100VI. Det var mit gateway drug. Et lille kamera, perfekt til skovture og hverdagsbrug, og med fast optik, der udfordrede mig kreativt. Men der var også begrænsninger.
Fuji’en håndterede ikke modlys særlig godt, kontrasten forsvandt, og skarpheden var ikke helt der, hvor jeg gerne ville have den. Autofokus var heller ikke noget at råbe hurra for. Derfor begyndte jeg at kigge mig om.
Jeg havde længe haft øje på Leica Q3 med 28mm, men den var simpelthen for vidvinklet til mig. Da Leica Q3 43 kom med en 43mm optik, gav det pludselig mening. Her kunne jeg både tage landskaber og portrætter – uden ballonhoveder.
43mm – en (næsten) naturlig brændvidde
Leica kalder 43mm for den “naturlige” brændvidde. Det er måske en tilsnigelse, men den ligger meget tæt på sensorens diagonal, og det kan ses i billederne.
Der er ingen vidvinkel-boble, ingen forvrængning og ingen tykke nakker, som man kan få med for meget zoom. Det, jeg ser, er stort set det, der lander på sensoren. Det giver et meget neutralt og roligt billedudtryk, som jeg virkelig godt kan lide – især til portrætter og hverdagsbilleder.
Købsoplevelse og byggekvalitet – Leica kan det der
Købsoplevelsen med Leica Q3 43 er eksklusiv. Det burde ikke betyde noget, men det gør det. Når man pakker kameraet ud af den lækre æske, får man den der varme fornemmelse i maven. Apple fandt ud af det for længe siden – Leica har også forstået det.
Når man giver omkring 52.000 kr. for et kamera med fast optik, skal man stryges lidt med hårene. Det bliver man.
Byggekvaliteten er klassisk Leica: tysk, solid og kompromisløs. Kamerahuset er i magnesium, samlet ekstremt godt, intet giver sig, intet rasler. Det føles som en lille kampvogn i hænderne – tung på den rigtige måde. Der er vejrforsegling, så regn, sand og blæst er ikke noget, jeg bekymrer mig om.
Skærm, EVF og betjening i praksis
Skærmen bagpå kan tiltes op og ned. Ikke til siden, ikke smart – men den fungerer. Den er solid og tillidsvækkende, også selvom den ikke er “spiffy” som på nogle nyere Sony-kameraer.
Den elektroniske søger er til gengæld virkelig lækker. Superskarp. Man kan faktisk se, om tingene er skarpe. Det lyder banalt, men det er ikke alle EVF’er, der kan det.
Leicas interface er generelt en fornøjelse. Funktionsknapper kan omprogrammeres ved at holde dem nede – uden at grave sig igennem menuer. Det er intuitivt og hurtigt, og det gør en forskel i hverdagen.
Det der irriterer mig – modlysblænde, ergonomi og patina
Modlysblænden er, kort sagt, åndssvag. Hvis man bruger filter – hvilket mange gør – kan man ikke bruge makrofunktionen, fordi linsen støder mod blænden. Det er en dum konstruktion. Jeg har købt en tredjepartsløsning, der fungerer og koster en brøkdel.
Ergonomien er heller ikke perfekt. Kameraet er ikke nemt at få et rigtig fast greb i. Jeg har løst det med en tommelfingerstøtte (alt for dyr, selvfølgelig), og så fungerer det fremragende. For mig er det en del af charmen.
Malingen på de skarpe kanter bliver slidt. For nogle er det et problem. For mig er det patina. Det fortæller, at kameraet bliver brugt.
Optikken: Apo Summicron 43mm f/2 – og hvorfor den er prisen værd
Optikken er et apokromatisk Summicron 43mm f/2, og det er her, en stor del af prisen ligger. Der er ingen mærkelige farver i højkontrastområder, ingen blå striber i kanterne – heller ikke i hårdt sollys, hvor jeg har set det på andre, også dyre, systemer.
Skarpheden er voldsom. Så voldsom, at nogle bruger filter for at bløde den lidt op. Det gør jeg ikke. Til gengæld er overgangen fra skarpt til uskarpt virkelig smuk. Overgangene er bløde og rolige, og det ser bare lækkert ud.
Hvis man skulle købe tilsvarende optik til Leicas rangefinder-kameraer, ville objektivet alene koste mere end hele Leica Q3 43. I Leica-verdenen er det her næsten et røverkøb.
Stabilisering, 60 megapixel og makro
Stabiliseringen sidder i objektivet – ikke på sensoren. Den er okay, men ikke ekstrem. Når man er en gammel rystebuks som mig, går jeg aldrig under 1/125, og så er der ingen problemer.
60 megapixel betyder også, at dårlig teknik bliver afsløret med det samme. Det må man lære at leve med.
Makrofunktionen er ikke ægte makro, men tæt nok til blomster og detaljer. Den er nem at slå til og fra, og jeg bruger den faktisk mere, end jeg havde regnet med.
Crop-funktioner og autofokus – lad os lige rydde op
Leica Q3 43 har crop i kameraet: 60, 75, 90, 120 og 150mm. Det er ikke ekstra brændvidder. Det er beskæring. Punktum. Det gælder kun JPEG-filer, ikke RAW.
Jeg bruger det til møder og netværk, hvor jeg skal arbejde hurtigt. Men at kalde det gratis ekstra objektiver er noget sludder.
Autofokus er blevet bedre med firmware 4.0. Den er nu acceptabel, men det er ikke et Sony-kamera. Til gengæld kan Leica Q3 43 noget, Sony ikke kan: manuelt fokus.
Manuelt fokus og firmware – Leica-feelingen lever
Manuelt fokus er en fornøjelse. Selvom det er focus-by-wire, føles det mekanisk. Der er tydelige afstandsmarkeringer, silkeblød modstand og en ergonomi, der bare fungerer. Det er spitzenklasse.
Firmware 4.0 har også gjort opstarten markant hurtigere. Før troede man næsten, kameraet var gået i stå. Nu er det klar med det samme. Det fungerer, og det betyder noget i praksis.
Konklusion: hvem er Leica Q3 43 til?
Leica Q3 43 er alt for dyr. Det er der ingen tvivl om. Men det kamera har givet mig et kreativt boost. Jeg tager flere billeder. Jeg tager kameraet med, når jeg går tur med hunden, i skoven og på stranden. Og jeg bruger det også professionelt, fordi det komplementerer mine Sony-kameraer perfekt.
Er det kun for tandlæger og advokater? Nej. Jeg mener også, at professionelle fotografer, der vil have et personligt hverdagskamera med sindssyg billedkvalitet, vil få enorm glæde af det.
Jeg har i hvert fald været glad for det. Og det siger egentlig det hele.