Et sjovt kamera – men ikke til alle
Fujifilm X100VI er et sjovt kamera. Punktum. Det er lækkert bygget, ser fedt ud og er en fornøjelse at have med sig. Det ligner noget fra tresserne, og det gør noget godt for oplevelsen. Men skal du købe det? Nej. Ikke nødvendigvis.
Det her er ikke et kamera for dig, der skal købe dit første kamera. Det er et kamera til os, der allerede har tasken fuld. Et kamera til leg, til fordybelse – og til dem, der kan værdsætte begrænsninger som en del af den kreative proces.
Hvorfor jeg købte det her kamera
Jeg ville have et lille kamera, som jeg kan have med overalt. Jeg har ikke lyst til at fotografere med min iPhone – det føles ikke rigtigt. Et rigtigt kamera slår en telefon på billedkvalitet hver gang, og det handler ikke om smag, det handler om fysik: større sensor, bedre optik, mekanik. Bum.
Så X100VI landede i min taske i marts. Nu har jeg brugt det længe nok til at mene noget om det.
En retro darling med fast optik
X100VI er efterfølgeren til den superpopulære X100V – et kamera som blev opdaget af influencere og derfor blev nærmest umuligt at opdrive. Og det forstår jeg godt. Kameraet her ser godt ud, føles godt og har charme.
Sensoren er APS-C, så det er ikke fuldformat. Det har en fast 23mm optik, som svarer til ca. 35mm i full frame-verdenen – en klassisk brændvidde til allround-brug. Men: du kan ikke skifte optik. Og det er en væsentlig begrænsning.
Byggekvalitet og ergonomi – både godt og… retro
Selve kameraet er bygget i metal og føles solidt og vellavet. Men ergonomien? Ja, den er desværre også retro. Det var måske fedt i 1955, men i dag mangler det greb og stabilitet. Jeg har derfor sat en rem på, så det hænger om håndleddet – det giver lidt ekstra tryghed.
Kontrollerne er klassiske: ISO og lukketid stilles på drejeknapper, som du løfter og drejer – charmerende, men ikke specielt hurtigt. Du kan dog bruge hjulet på bagsiden for lidt mere fart.
Billedkvalitet – det handler ikke kun om skarphed
Optikken er god, men måske presset lidt af de 40 megapixels i den nye sensor. Autofokus halter også lidt. Den jager. Det er ikke et actionkamera, det er et roligt kamera.
Men: skarphed er ikke alt. Kameraet leverer en rigtig fin bokeh, smukke farver og kontraster. Og så er det her, Fujifilm gør noget virkelig sjovt: deres filmsimulationer.
Filmsimulationer – Fuji’s hemmelige våben
Fujifilm har en kæmpe arv af klassiske filmruller, og det har de oversat til digitale farveprofiler. Det betyder, at du kan skyde JPG-filer direkte ud af kameraet, som ligner noget fra mørkekammeret. Det er faktisk skide sjovt – og giver dig lyst til at fotografere mere.
Bruger du RAW og f.eks. Capture One, kan du stadig bruge simulationerne. Det er en klar anbefaling at lege med dem. Det er én af de ting, der gør kameraet til mere end bare et kamera.
Autofokus og video – her halter det lidt
Autofokus er ikke kameraets stærke side. Den er langsom, den jager, og det bliver frustrerende hvis du vil tage billeder af noget i bevægelse. Du kan vælge mellem fokustyper som “dyr” og “mennesker”, men du skal selv programmere knapper til det – hvorfor ikke bare én knap, der cykler igennem?
Til gengæld: video. Det overraskede mig. Kameraet kan optage i op til 6K, og du kan bruge både filmsimulationer og log-profiler. Det ser faktisk rigtig godt ud – hvis altså du kan holde det stille. Jeg ryster på hænderne, så det er ikke en funktion jeg kommer til at bruge meget. Men den er der – og den er god.
Skal du købe det her kamera?
Nej. Ikke som dit første kamera. Ikke som dit eneste kamera. Det her er et kamera, du køber, når du har råd og lyst til at lege – når du ved, hvad du går ind til, og når du ikke har noget imod begrænsninger.
For 13.000 kr. får du fast optik, middelmådig autofokus og dårlig ergonomi. Du får også charme, sjov og fantastiske farver. Men du får ikke fleksibilitet. Du kan få et Sony med udskiftelig optik og fantastisk autofokus til samme pris – og det vil du få langt mere ud af i længden.
Konklusion – Et kamera for dig, der allerede har kameraer
Fujifilm X100VI er et kamera med sjæl. Det udfordrer dig. Det inspirerer dig. Og det tvinger dig til at tænke. Men det er ikke for alle. Det er for dig, der allerede har det hele – og som gerne vil have lidt mindre.
Jeg er skideglad for mit. Men det er ikke kameraet, jeg ville starte med. Det er kameraet, jeg belønner mig selv med. For sjov.