I weekenden var jeg i Horsens sammen med Dansk Styrkeløft Forbund og landsholdet. Anledningen var en ny hovedsponsor, A7, og behovet for nye, tidssvarende billeder.
Opgaven var klar: Der skulle produceres promotionfoto på location, som både kunne bruges af forbundet og sponsoren. Billederne skulle fungere på sociale medier, i pressearbejde og til internationale mesterskaber. Det handler ikke kun om at dokumentere – det handler om at løfte det visuelle niveau og skabe et samlet, professionelt udtryk.
Jeg tog to mobile studier med. Ét til actionbilleder og ét dedikeret til headshots. Min erfaring er, at mange landshold – også internationalt – ender med meget neutrale profilbilleder. Det kan vi gøre bedre. Atleterne investerer tusindvis af timer i deres sport. Det bør deres visuelle identitet afspejle.
Action og autenticitet i styrkeløft
Selvom faciliteterne i Horsens Styrkeløfterklub er store og velfungerende, viste det sig hurtigt, at to fulde setups fyldte mere i praksis end på tegnebrættet. Jeg valgte derfor at nedskalere actionstudiet og arbejde mere run and gun.
Det gav en mere fleksibel arbejdsform – og ærlig talt også en mere autentisk stemning. Styrkeløft er råt, koncentreret og intenst. Når man arbejder tæt på løfterne i deres egen træningsramme, opstår der billeder med mere nerve.
Headshots der matcher international standard
Ved siden af actiondelen opsatte jeg et dedikeret headshot-setup. Her arbejdede jeg med kontrolleret lys og en ensartet stil, så landsholdet fremstår samlet – uanset om billederne bruges til startlister, præsentationer eller presse.
Et godt headshot er ikke bare et portræt. Det er en del af en identitet. Når danske atleter stiller op internationalt, skal deres visuelle udtryk matche det sportslige niveau.
Mit mål var:
- Ensartet look på tværs af holdet
- Markant, flatterende lys uden hårde skygger
- Professionel fremtoning med kant
- Filer klar til både web, tryk og sociale medier
Den slags produktion kræver planlægning, mobilitet og evnen til at tilpasse sig virkeligheden på location. Det er netop her, promotionfoto på location adskiller sig fra klassisk studiearbejde.
Promotionfoto på location – når sport og branding mødes
Uanset om det gælder styrkeløft, erhverv eller organisationer, er princippet det samme: Billeder skal løse en konkret opgave.
Et promotionfoto på location skal:
- Understøtte sponsorater
- Skabe genkendelighed
- Hæve det professionelle niveau
- Kunne bruges på tværs af platforme
Det handler ikke om at tage billeder for billedets skyld. Det handler om at skabe visuelle aktiver, der arbejder for dig.
Arbejder du med sport, organisation eller virksomhed og har brug for promotionfoto på location, der kombinerer autenticitet og kommerciel kvalitet, så tager jeg gerne dialogen.